Henrik B. Laurents

Henrik B. Laurents

IT Ansvarlig

Tlf.: 4011 9194
Email: hbl@ps4.dk

Uddannelse

Handelseksamen fra Lyngby Handelsskole.
Diverse IT uddannelser indenfor design og applikationsudvikling samt netværksdesign.
Project Management fra European Management College.
Enneagram Professionel Training Program fra Riso-Hudson/The Enneagram Institute.

Erfaring

Jeg har samlet set omkring 23 års erfaring med design, udvikling, drift og vedligeholdelse af IT systemer.

I ca. 20 år har jeg arbejdet indgående med design og udvikling af IT systemer til undstøttelse af virksomheders medarbejdere og arbejdsområder (ERP, CRM, Økonomi, Inter-, Intra- og ekstranet, Data Warehouse m.v.) tillige med grafisk design og kommunikation.

Ca. 6 års international erfaring som ”International IT Area-manager” med ansvar for 6 lande for en stor Hollandsk ejet modevirksomhed.

Ca. 6 års erfaring med ansvaret for logistik / distribution hos Danmarks største medie-virksomhed. Herunder også opbygning af Datawarehouse til anvendelse for Category Management og ECR (Efficient Consumer Response).

Siden 1998 har jeg drevet selvstændig virksomhed indenfor IT udvikling & DTP – med vægt på tætte samarbejder på både udviklings-, design-, drifts- og rådgivningssiden.

Kompetencer

Behovsafdækning samt dynamisk udvikling af systemer til understøttelse af virksomhedens behov og arbejdsmetoder – altid med mennesket i centrum.

Et stærkt drive i forhold til at skabe fælles forståelse for de udfordringer der søges løst.

En udpræget forståelse for, at intet er statisk, og at vi altid må være villige til forandring hvis ikke vi skal gå i stå.

Personlig stil

Metodisk og struktureret med et stort engagement og ejerskab for de opgaver jeg udfører. Resultatorienteret og pligtopfyldende. Super engageret og succes orienteret.

Jeg søger altid at have fokus på mennesket som skal anvende de værktøjer der udvikles eller modtageren af den kommunikation der udføres.

Jeg har et stærkt ønske om at lære og tilegne mig viden og forstå sammenhænge – og er meget nysgerrig af natur.

Mission

At skabe fælles forståelse – og accept – for de løsninger der skal implementers.

At skabe løsninger som sikrer optimale vilkår for virksomheden med stor respekt for det enkelte individ som skal administrere og anvende løsningen.

Et stærkt ønske om altid at finde den bedste løsning for virksomheden udfra de midler og muligheder som er til rådighed.