22 mar 2019

Skal du rose, værdsætte eller anerkende dine medarbejdere?

I ledelses sammenhæng taler vi ofte om, at det er vigtigt, at anerkende vores medarbejdere. Er det også vigtigt med ros og hvad med at værdsætte? Og er der overhovedet forskel på de begreber?

Anerkendelse handler om, at du skal tage dine medarbejdere alvorligt, fordi de er dygtige og kompetente. Du skal give din medarbejder lov til at være den vedkommende er og resCertificering i WEPSSpektere, at I ikke nødvendigvis er enige, at I oplever tingene forskelligt, motiveres af forskellige ting og ønsker at løse opgaver på forskellige måder.

Det betyder, at når du anerkender en medarbejder, så må du godt stille uddybende spørgsmål. Fordi du er kritisk, nysgerrig og interesseret. Det er således muligt at udfordre og stille spørgsmål som:

”Jeg kan se, at du har løst opgaven på en anden måde end aftalt. Jeg er sikker på, der er en god grund til det, men jeg er lidt nysgerrig på hvorfor. Kan du ikke uddybe?”

Vær ikke mistroisk men tag altid udgangspunkt i, at din medarbejder ønsker at præstere godt og bidrage med de rigtige ting. Du må gerne derefter irettesætte eller bare sige din mening.

Anerkendelse handler også om at være kritisk for at kunne gøre tingene bedre næste gang. Hvad kunne du eller vi have gjort anderledes for at opnå et bedre resultat? Hvad gik der galt? Hvordan undgår vi det fremadrettet?

Det sker, at du skal tage beslutninger, der får følelserne frem hos en medarbejder. Måske er medarbejderen ikke enig, det har måske store konsekvenser for vedkommende. Der kan være store følelser involveret, og pas på med at udfordre dem direkte med ”Sådan er det bare”. Brug hellere lidt tid på at være forstående og forklare baggrunden for beslutningen med ”Jeg kan godt se at en anden beslutning ville have været bedre for dig, men jeg har valgt at gøre sådan fordi….”.

Når vi bliver anerkendt, bliver vi bekræftet i, at vi bidrager med noget værdifuldt, vi er synlige, og vi bliver taget alvorligt.

Værdsætte

At værdsætte er resultatet af din vurdering af det, du oplever. Det at værdsætte foregår således primært inde i dig selv. Du vurderer det, du oplever – det kan være noget en medarbejder siger eller gør – og oplever du det som noget positivt, så værdsætter du det.

At værdsætte er at beundre noget – at synes om.

Ros

Når du roser, fortæller du din medarbejder hvad det er, du værdsætter. Det er champagnen, når det går godt, et klap på skulderen, begejstring. Ros er med til at motivere medarbejderen, give opbakning og få medarbejderen til at føle sig stolt. Når du roser, skal du huske, at det skal være velment og præcist:

”Jeg var meget imponeret over den måde, du fremlagde projektet på, hvor du fremhævdede de kritiske faldgruber og samtidig fik svaret kunden respektfuldt”

Som leder skal du huske, at god ros skal baseres på anerkendelse og værdsættelse, og den skal udtrykkes præcist. Din medarbejder skal gerne sidde med denne følelse:

”Min chef ser mig, som den jeg er, og værdsætter min indsats og det bidrag jeg yder”

 

Lad mig slutte af med et ordsprog fra Simon Sinek:

”Ledere søger ikke anerkendelse fra andre, ledere søger andre de kan anerkende”

 

Rigtig god weekend,

Bedste hilsener
Ole Wibom

PS4 Partner

[top]
Deltag i dialogen på Facebook eller Linkedin