23 feb 2018

Anerkendelse i teamet skaber den bedste og mest konstruktive gruppedynamik

Både som leder og medarbejder er samarbejde en essentiel del af de flestes arbejdshverdag. Men
mange underkender muligvis, hvor svært det til tider kan være at arbejde sammen med andre.
Gruppedynamikken i samarbejdsteams kan være givende, men den kan også være så kompleks, at
samarbejdet går i stå og bliver en udfordring i sig selv. Her spiller anerkendelse en vigtig rolle, da det er
vigtigt at anerkende kollegaers bidrag, også selvom deres bidrag er anderledes end det, man selv
bringer på banen. Af Mia Holbek – Studentermedhjælper PS4 A/S

Jeg er blevet ”opfostret” på et universitet, hvor gruppearbejde, altså samarbejde, var et must og
centralt for al videnskabeligt arbejde uddannelsen igennem. Samarbejde med andre kan virkelig være
berigende og løfte niveauet for alle deltagende parter, men det kan til gengæld også gøre det
modsatte. Jeg tror, de fleste har prøvet, at skulle samarbejde tæt med en kollega som er helt
anderledes fra en selv eller som gør tingene på en helt anden måde. Måske har man også prøvet at
samarbejde med en som gør tingene præcis som en selv, og hvor man føler at ens egen rolle bliver
overtaget eller at man pludselig kan undværes. Der kan være mange forskellige ting der gør et
samarbejde i en gruppe svær, men hvad der er sikkert er, at man selv aktivt kan gøre noget for at få
samarbejdet til at gå bedre.

Der findes mange uddybende teorier og undersøgelser omkring, hvilken sammensætning af mennesker
en god samarbejdsgruppe skal bestå af, men det er ikke altid, at denne sammensætning er mulig på
enhver arbejdsplads. Ofte vælger vi ikke dem, vi skal samarbejde med og nogle gange er det heller
ikke mennesker, vi bryder os særligt om. Faktum er dog, at man hver især stadig er ansvarlig for, at
samarbejdet i den ene eller anden forstand skal fungere. Det er vel tilnærmelsesvis en lige så stor del
af det at være på en arbejdsplads, som ens praktiske, tekniske eller videnskabelige kunnen er.

Axel Honneth Den tyske professor og filosof Axel Honneth udgav i 1992 sit hovedværk; “Kampen om anerkendelse”,
som handler om hvordan mennesket grundlæggende er anerkendelsessøgende.
Han opdeler anerkendelse i tre former: Kærlighed, Ret og Sædelighed og hele ideen om anerkendelse
grundfæstnes i, at mennesker udvikler deres identitet på baggrund af deres erfaring med anerkendelse,
og at anerkendelse er et præmis for mennesket, hvis det skal fungere på en positiv måde i samfundet.
Anerkendelse kan ifølge Honneth komme fra forskellige steder i vores relationer og har derfor også
forskellig betydning for os. I denne artikel vil jeg beskæftige mig med den første form i
anerkendelsesformen, nemlig kærlighed. I den får vi den emotionelle anerkendelse, som er en præmis i
vores privat sfære, altså vores private relationer såsom familie og venner. Anerkendelse i denne form er
karakteriseret ved, at man i sine nære relationer føler en tryghed ved at udtrykke sine holdninger,
hvilker værdier man har og ikke mindst tilkendegive følelser i alle sammenhænge, og at alt dette bliver
modtaget og accepteret i de relationer, man har. Denne form for anerkendelse er meget vigtig for alle
mennesker, da den hjælper os, når vi skal møde nye mennesker og den emotionelle anerkendelse giver
os tryghed i, at andre sætter pris på dem vi er, vores værdier og det vi bidrager med. Det er altså
afgørende for den indstilling vi har, til mødet med nye mennesker og til deres bidrag til relationen.
Honneth taler i forbindelse med anerkendelse også om solidaritet som bl.a. er relevant i
arbejdsmæssige relationer. Hans pointe omkring solidaritet er, at der ligger en stor anerkendelse i at
deltage i et fællesskab, hvor man bliver accepteret og værdsat for det, man bidrager med. Det at kunne
anerkende andre i et fællesskab, og selv at kunne modtage anerkendelse afhænger som skrevet af,
hvordan vi er blevet anerkendt i vores private liv, og i de relationer som står os nært.
Fælles for det hele er, at anerkendelse af de bidrag vi selv kommer med gør, at vi føler et større
engagement og som en del af den gruppe, vi indgår i, når vi samarbejder med andre. Derfor er det
også uhyre vigtigt altid at huske og anerkende andre og deres bidrag, når man kan. Anerkendelse
behøver ikke hænge sammen med en dybtfølt og nær relation, men det kan medvirke til, at relationen
bliver bedre og mere tryg, hvilket formentlig vil styrke samarbejdet, uanset hvor forskellige man som
kollegaer er.

God gruppedynamik og godt samarbejde er afhængig af mange ting, såsom rammer for arbejdet,
sammensætning af mennesker, formål med samarbejdet og meget mere. Ofte har vi at gøre med
faktorer, vi ikke altid selv er herre over. Men det at anerkende andre og være opmærksom på at
inkludere ens medarbejdere eller kollegaer i det arbejdsfællesskab, man befinder sig i, er noget vi alle
kan have for øje.

Få meget mere inspiration til, hvordan man kan arbejde med anerkendelse
Denne artikel har sat fokus på, hvordan behovet for at modtage og give anerkendelse er et dybt
menneskeligt behov, vi alle har. Derfor er anerkendelse også en del af det at føle sig værdsat i sit
arbejde, og det at give anerkendelse er en stor del af det at være leder men ikke nødvendigvis nemt.
Så ønsker du at få konkret hjælp til arbejdet med anerkendelse, og ønsker du større viden til hvilke
andre værdier anerkendelse hænger sammen med, kan vi hos PS4 hjælpe. Som en del af vores online
læringsplatform AnotherStep kan du optimere dine kompetencer i forbindelse med anerkendende
ledelse og meget andet.
Læs mere på https://www.ps4.dk/kompetenceudvikling/
Kilde: Honneth A. (2006) Kamp om anerkendelse. København: Hans Reitzels Forlag

[top]
Deltag i dialogen på Facebook eller Linkedin