Ydelser

2097687_l

PS4 RecruitmentPartner har godt 15 års ledelses- samt rekrutteringserfaring inden for relevante brancher nationalt såvel som internationalt. Vi er eksperter i at finde de rette kandidater, som matcher jeres særlige behov og ønsker for fremtidig forretning. Vores udvælgelsesproces hviler på veldokumenterede og kvalitetssikrede metoder, som sikrer den største træfsikkerhed for såvel virksomheden som kandidaten. Ydelserne omfatter både annoncerede stillinger, emnebanksøgning og search i markedet. Vi gør en dyd ud af at sætte os ind i vores kunders strategiske målsætning, og udarbejder en fleksibel rekrutteringsstrategi, som stemmer overens med den overordnede forretningsstrategi.

Det er ikke kun et spørgsmål om at lukke et hul i organisationen – men at skabe succes for den nyansatte og for virksomheden gennem forståelse af det hele menneske. Kun gennem succes for begge parter opstår der organisatorisk og forretningsmæssig udvikling og vækst. Vi tager udgangspunkt i de kendte kerneydelser fra PS4 A/S, hvor vi ser det hele menneske – med hjerte og hjerne.

Udgangspunktet for at finde den rette kandidat er mere end de faglige kvalifikationer. De rette kvalifikationer som menneske og som medarbejder eller leder skal, sammen med kemi og personlighed, matche organisationen. Rekrutteringsprocessen tager derfor også afsæt i organisationens værdier og holdninger.