18 maj 2017

Er dét at være presset det samme som at være ”stresset”?

Tilmeld vores nyhedsbrev Gratis inspirationsmøder

Ordet stress florerer i ét væk, og det er efterhånden et ord, som er svært at undgå. Det bruges i medierne, på arbejdspladserne og ikke mindst er ordet rykket ind i stuerne hos den almene dansker, som til tider kan føle sig stressdownloadet, eller sågar være bange for, at vedkommende er ved at ’gå ned med stress’. Men hvornår er man egentlig stresset, og hvornår kan dette pres bruges konstruktivt?

Stress karakterises af Psykiatrifonden, som værende en belastningstilstand, der opstår, når ydre eller indre krav overstiger de ressourcer, den enkelte har – eller oplever, at vedkommende har. Hvis man ikke føler sig tilstrækkelig til at udføre en opgave, eller hvis man får en ekstra arbejdsopgave, fordi en kollega er blevet fyret, kan man opleve at føle sig ’stresset’ for en periode, og måske endda blive stresset på længere sigt, hvis ikke disse elementer forbedres. Altså stresses vi i vores arbejdsdag, når vi ikke føler, at vi har nok tid, eller har evnerne til at udføre de opgaver, der stilles os. Dette forekommer relativt ofte. I hvert fald tror jeg, at de fleste af os enten kender nogle, der har oplevet stress, eller symptomer på stress, eller har hørt nogle beskrive, hvor ’stressede’ de er. Jeg har selv af flere omgange haft den oplevelse, at stress er blevet et synonym for travlhed, hvilket er med til at negligere den alvorlige tilstand, som stress kan blive, og de følgesygdomme som det kan fordre for.

Det handler meget om, hvordan vi taler om tingene i vores hverdag. Des mere vi italesætter ’travlhed’ som ’stress’ i hverdagen, jo mere vil det være med til at præge vores tankegang. Herigennem vil vi givetvis føle os ’stressede’, når vi så næste gang får travlt, hvilket ikke er fordrende for produktivitet eller et godt arbejdsmiljø. Pludselig kan en af de fortællinger, fortalt til en kollega, gå fra at starte:”.. Jeg er lidt stresset for tiden med alle de opgaver, men det er nu også spændende.”, til at ændre karakter, når den genfortælles:”.. XX fra HR er ved at gå ned med stress, fordi XX har fået så mange opgaver på sit bord.”. Dette betyder, at et ord som ’stress’ pludselig kan blive et synonym for travlhed, som i ovenstående situation lige såvel kan tolkes som noget godt. Hvis virksomheden har travlt, så må den jo gøre noget rigtigt? Et væsentligt element i forhold til reproduktionen af den første fortælling er, at vi som mennesker er mere tilbøjelige til at fokusere på det negative fremfor det positive. Derfor kan det, hvis man ønsker et godt arbejdsliv, med gode oplevelser, relationer og vilkår, være en idé at forsøge at opretholde et positivt mindset. Psykologien har lært os, at vores humør er en konsekvens af det vi tænker og gør. Derfor kan vi være med til at fordre for, om ikke andet vores eget gode humør, ved at tage de ’positive briller’ på – også når vi står overfor udfordringer. Hvis vi på denne måde anlægger et positivt mindset, kan vi ligeledes italesætte dagligdagens udvekslinger med et mere positivt islæt, hvilket måske kan lede til produktive narrativer, som kan være med til at påvirke kulturen i virksomheden?

Dermed ikke sagt, at man ikke skal kunne italesætte, hvis man føler sig stresset – tværtimod! Men hvis eksempelvis travlhed adresseres på en mere konstruktiv måde, så vil dét også have så meget mere gennemslagskraft, hvis ordet ’stress’ bringes op i en samtale mellem to parter. Alle alarmklokker bør bimle og bamle, så snart nogle reelt føler sig stressede – og konsekvenserne, hvis det tages for givet, kan være grusomme. Derfor er det vigtigt, at der er et skel imellem stress og travlhed – nogle vil måske mene, at travlhed kan lede til en midlertidig tilstand af stress, hvilket heller ikke er forkert, men associationerne ved de to ord er vidt forskellige, og afføder hver i sær forskellige reaktioner hos os og de personer, som vi vælger at dele fortællinger herom med.

Vær ikke bleg for at fortælle, hvordan du har det, med de opgaver du bliver stillet. Hvis du kan mærke, at du med det nuværende setup, bliver stresset og er bekymret for dette – så har du en forpligtelse overfor dig selv til at italesætte dette for din leder, og finde en løsning på problemstillingen. Hvis du i stedet har travlt, eller du føler dig presset, så husk på, at det også er i disse situationer, at du har mulighed for at udvikle dig; hvad gør du godt i disse situationer, siden din leder mener, at du kan klare den her opgave? Hvor skal du hen, for at du kan tackle netop denne opgave? Hvis jeg kan udføre dette, hvad kan jeg så ellers opnå?

Dagens vise ord stammer fra Roy T. Bennett i sin bog: ”The Light in the Heart”:

More smiling, less worrying. More compassion, less judgment. More blessed, less stressed. More love, less hate.” 

Anotherstep, en del af PS4, ønsker jer alle en rigtig god weekend!

Sebastian Remond Spens

Studiemedhjælper

Tilmeld vores nyhedsbrev Gratis inspirationsmøder

[top]
Deltag i dialogen på Facebook eller Linkedin