24 maj 2017

En dør lukker – en anden åbner

Tilmeld vores nyhedsbrev Gratis inspirationsmøder

 

Jeg har netop afleveret mit speciale, og afslutter derfor meget snart en lang fase i mit liv – nemlig min uddannelse. Det betyder også at jeg snart skal forlade studie- og fritidsjobs, for at starte på et fuldtidsjob. Det fik mig til at reflektere over hvad der sker hos os rent mentalt, når vi forlader et job, hvad end det er frivilligt eller ufrivilligt.

Rent personligt bliver jeg fyldt med sørgmodighed, men også motivation. På den ene side er det jo trist at sige farvel til gode kollegaer, men på den anden side venter spændende og nye udfordringer.door-1590024_960_720

Når vi bliver afskediget, så er det jo lidt en rutsjebanetur, man kommer på. Der kan være svære følelser i spil, som usikkerhed, vrede osv.

Uanset om det er frivilligt eller ufrivilligt, så er det en dør der lukker i. Men når der er en dør, der lukker i, så er der en anden, der åbner. Hvordan kan vi strukturere vores tanker, så vi ser det positive i den næste fase af livet? Som med alle ting i livet, så kan vi ved hjælp af positiv psykologi se positive aspekter af alt, hvad livet kaster efter os.

Jeg har før talt med mennesker, som har mistet deres job og efterfølgende set tilbage på den hændelse, med stor taknemmelighed. Noget af det, som går igen i de fortællinger jeg hører, er at det handler om at have fundet sig selv igen. Jeg tror dette fokus er sundt at have, når man efterlader et job, hvad end det er frivilligt eller ufrivilligt. Fordi det betyder, at man har fokus på noget positivt – nemlig ens egen udvikling. Måske har man længe haft et ønske om at arbejde med noget helt andet, end det man har siddet med i lang tid. Måske vil dét at være omkring nye kollegaer, give en fornyet energi.

Som med alle andre udfordringer livet kaster efter os, så handler det om at se det positive i dem. Derfor er følgende citat passende at slutte ugen af på:

”The difference between misery and happiness depends on what we do with our attention.”

  • Sharon Salzberg

AnotherStep, en del af PS4, ønsker alle en rigtig god weekend.

Rami Channir
PS4

Tilmeld vores nyhedsbrev Gratis inspirationsmøder

[top]
Deltag i dialogen på Facebook eller Linkedin